Milesten

Du har sikkert set milestene i vejkanten. Du har måske bare set dem som store sten, hvis du kører i bil, men cykler eller går du en tur, kan du stoppe og se godt efter på stenen.

Nogle af de milesten vi har i kommunen står bla. syd for Auderød – Vejenbrød vejen, syd for Asminderød på Kongevejen, nord for Lønholt, syd for Brønsholm Kongevej og ved Louisiana i Humlebæk på Gl. Strandvej.

Det er sten, der fortæller dig, hvor langt du har fra København, og lige præcis til det sted hvor stenen står. Det var 1800-tallets gps system.

I årene 1584- 1642 blev den første slags milepæle stillet op på de "kongeveje" som Kong Frederik 2. og hans søn Christian 4. havde fået anlagt fra København og rundt på Sjælland og enkelte i Jylland. Det var veje som kun kongen, hans familie og enkelte andre der var "standspersoner" måtte bruge. Milepælene var trætavler på pæle, men de blev ødelagt af hærværk.

Her er en milepæl hvor der står FV 4 ¾ M. Det betyder Frederik 5. 4 ¾ MIL

I 1681 beder kongen den berømte videnskabsmand Ole Rømer om at opmåle vejene. Ole Rømer er meget dygtig, han arbejder i Paris og han har set lysets hastighed, eller tøven, som han kaldte det. Han er samtidig meget praktisk og genial han udtænker et tælleværk, en tohjulet kærre hvorpå der var anbragt et tælleværk, et "hodometer" som kunne måle længden på de kørte ruter. På Tøjhusmuseet kan man se en gammel mile vogn, magen til den som Ole Rømer brugte. Så gik man der, langs de forskellige vejstrækninger og talte op. Ole Rømer havde bestemt, at der skulle gå 12 000 alen på en mil. Gjorde man noget forkert, måtte man begynde forfra med at gå.

Her ser du et billede af, hvordan det kunne have foregået dengang.

For hver helmil blev der sat en smuk granitsten som var hugget ud, herpå stod afstanden fra opmålingens udgangspunkt og der kunne være kongens monogram, f. eks C5 som stod for Christian 5., en kongekrone og et posthorn. De sten, der stod imellem helmilestenene, var små sten kun med fordybninger i og de blev sat i denne rækkefølge - en kvartmil sten med en fordybning, en halvmil sten med to fordybninger og trekvartmil sten med tre fordybninger i.

Hvis børn under 15 år der ødelagde dem, stod der dengang i loven, at de skulle straffes med "ris" af deres forældre.

Men den 4. maj 1907 blev der indført meter/kilometer system i Danmark og hermed var der slut med mil systemet og milestenene blev overflødige. Nogle blev fjernet og hugget til skærver, nogle blev lavet om til metersystemet. Men heldigvis har vi beholdt mange af milestenene. I 1910 til 1911 blev der stillet km sten op og i det gamle Frederiksborg Amt blev de tegnet af arkitekt P.V. Jensen-Klint. I 1967 blev de fredet og beskyttet af naturfredningsloven.

1 mil var nu 7538 meter.

Dette billede forestiller videnskabsmanden Ole Rømer, han blev født 25.september 1644 og døde 19.september 1710

　

Kilder:
Ejvind Draiby, "Gamle danske milepæle" Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen 1990
Kronik af Ejner G. Petersen, Skalk nr.2, 1989 "Milepæle"
Artikel af Lise Lotte Nielsen, Berlingske Tidende 1990, "En milepæl i hans liv".
Artikel af Rene Melnik, Ugebladet 26.marts 2003, "En sten med 300 års historie"
Artikel af Tim Panduro, Hillerød Posten 15.april 2010, "1800-tallets gps vender tilbage"
Artikel af Torsten Topsøe-Jensen, Folk og minder fra Nordsjælland 1986, Lidt om de nordsjællandske milepæle.
Wikipedia: Ole Rømer