Fredensborg Institution

Søg

Fredensborg Arkiverne

Des Asmussen


 

Tegneren Des Asmussen (1913-2004) boede sammen med sin hustru, den fremragende grafiker Fleur Brofos Asmussen (født 1929) i et hus ved Esrum sø, Dronningens Kovang 20 fra 1964. Hans kunst har været omfattende og alsidig: bogillustrationer, plakater, frimærker og julemærker, porcelænsplatter, receptkuverter og frække tegninger i "Blæksprutten". Han var en fremragende arkitekturtegner, og indtrykkene fra hans mange rejser er samlet i bogen "Rejse, tegne, leve" (2003). Hans bog "Fredensborg con amore" (1993) er en tegnet hyldest til byen og dens huse. Artiklen "Erindringsglimt fra en tilværelse i Fredensborg" findes i: Folk og Minder fra Nordsjælland 1997. I porten til "Passagen" ved gågaden i Fredensborg hænger 10 store medaljoner med motiver fra det gamle og ny Fredensborg. I 2003 modtog han Fredensborg-Humlebæk kommunes kulturpris. Des Asmussen er begravet på Asminderød Kirkegård. ( Kilde Wikipedia, Forfatter Ernst Tursø).


Des Asmussen på en badebro ved Esrum juli 1983.

Det næste foto arkivet udvalgte er fra et kunstudvalgsbesøg november 2000.



Et andet sted på siden kan du læse receptkuvertens historie og se de 9 smukke tegninger, der pryder nogle lokale kuverter. Disse er udført af af Des Asmussen i perioden 1975 – 1977.