Avderød Bys historie

Biskop Absalon kaldte i 1164-78 Avderød for Auteruth, hvilket betyder omvendt rydning i skoven. I 1370-80 omtaltes landsbyen som Awædæruth og ca. 1500 som Aweddthrødh. Navnet betyder Agwiths rydning eller Arvids rydning. 

Her kan du lære mere om Avderøds historie.

Avderød hørte i den tidlige middelalder under Hørsholm Len, der var ejet af Roskildebispen. Der lå hovedgården Avderødgård og yderligere 7 gårde.

I Roskildebispens jordebog fra 1370'erne (på dansk ved Mads Heilskov og Finn Erik Kramer) kan man se, at Avderød havde en lensgård. Denne lensgård hed Brydegård og er angiveligt den gård, der i dag hedder Dyssegården. Det antages fordi, der er gjort arkæologiske fund, der peger i den retning.

Efter biskop Lage Urnes død i 1529 overgik Hørsholm Len til Kronen. Høvedsmanden Peder Godske på Københavns Slot administrerede lenet.

Han blev efterfulgt af Povel Hvidtfeld, der beholdt embedet indtil 1559. Herefter synes kongens jægermester Borchard v. Pappenheim (gift med Birgitte Falster) at have fået befalingen over Hørsholm Len.

Senere blev Hørsholm Len overdraget til lensmanden på Frederiksborg og Kronborg, Jørgen Munk. Han havde alle tre len fra 1572 til sin død i 1577.

Johan Taube (eller Due) overtog Frederiksborg, Kronborg og Hørsholm Len. Han var gift med Olive Skram, datter af Peder Skram og Elsebe Krabbe, som var en af dronning Sophies jomfruer.

Kronborg og Hørsholm Len blev i 1584 bortlenet til feltmarskal Geert Rantzau til Breitenburg, som var søn af Henrik Rantsau og sønnesøn af Frederik den I´s, Christian den III´s og Frederik den II´s berømte general Johan Rantzau.

Efter ham fulgte disse lensmænd på Kronborg og Hørsholm Len:

• Steen Maltesen fra 1590-1595

• Ditlev Holck fra 1595-1600

• Mogens Ulfeldt fra 1600-1609

• Joachim Bülow fra 1609-1612

• Christen Hansen Jernskæg? (Baden) fra 1612-1619

• Christopher Basse fra 1619-1623

• Jørgen Urne fra 1623-1617

• Frederik Urne fra 1617-1641, som dog havde Hørsholm Len i forpagtning.

Hørsholm Len blev i 1641 bortforpagtet til Corfitz Ulfeldt kvit og frit på livstid. Denne ret mistede han dog efterfølgende i 1650, hvorefter dronning Sophie Amalie fik forleningsbrev på Hørsholm amt. 

Dronning Sophie Amalie (1628 - 1685) var datter af hertug Georg af Braunschweig-Lüneburg og Anna Eleonora af Hessen-Darmstad. Hun ægtede den senere kong Frederik den 3 i 1643 og støttede ham energisk i han arbejde på at indføre enevælde i Danmark. Det lykkedes i 1660.

Regentparrets ældste søn, Christian 5 (1646 - 1699) overtog lenet efter sin mor og besad det til sin død. Han var gift med Charlotte Amelie af Hessen-Kassel (1650-1714).

Lenet gik i arv til Frederik 4 (1671 - 1730). Han forærede det til sin dronning Louise (1667 - 1721).

Christian 6. (1699 - 1746) arvede lenet efter sin far Frederik 4.s død. Han forærede det ligeledes til sin dronning Sophie Magdalene (1700 - 1770). 

Dronning Sophie Magdalene besad lenet i næsten 40 år. Efter sin mands død bosatte hun sig på Hirschholm Slot. Hun blev pioner indenfor landboreformerne.

Allerede i 1750 gjorde hun sin bønder til hoverifrie arvefæstere og i 1761 blev de selvejere.

 

Under Roskildebispens ejerskab lå der otte gårde i Avderød. 

I begyndelsen samme størrelse, men med tiden voksede nogle, mens andre blev mindre eller helt forsvandt.

Således lå der i 1664 syv gårde, der var fordelt mellem 5 bønder. Brydegård var større end de andre, og to bønder ejede hver to gårde.

Det fremgår af Hirschholm Amts regnskab for landgilde 1664-1665, der er gengivet her:

Gård 1 2 3 4 5 6 7
Fæster Poul Jensen Anders Pedersen Anders Pedersen Laur. Jacobsen Niels Chris- toffersen Niels Chris-toffersen Poul Bendtsen
Landgilde              
Rug 3tdr 2 sk 1tdr   1tdr 1tdr    
Byg 4tdr 1tdr 1tdr 1tdr 1tdr 1 tdr  
Smør ½tdr   2/8tdr     2/8tdr 1/8tdr
Æg   20 stk   20 stk      
Lam     1 stk     1 stk 1 stk
Høns     2 stk     2 stk 2 stk
Gæs             1 stk

Ordforklaring: td: tønde hartkorn. skp: skæpper.

Den omtalte enhed tdr (tønder hartkorn) er en værdimåleenhed, som benyttes ved udregning af beskatning. På Sjælland varierede antallet af hektarer, der skal til for at give 1 tønde hartkort fra 2ha til 17ha. I Avderød gav mellem 7 til 10ha en tønde hartkorn.

1 tønde hartkorn opdeles i 8 skøpper af 4 fjeringkar af 3 album.

I 1600-tallet var den normale driftsform i Karlebo Sogn det såkaldte trevangsbrug. Det betyder, at en mark skiftede mellem at være udlagt til vorsæd, vintersæd og brak.

Omtrent 60 % af arealet var opdyrket mens resten var skov og overdrevsjord.

Det fremgår af det ovenstående regnskab for landgilde at gård nr. 7 var den mindste. I 1671 fik fæsteren Poul Bendtsen også gård nr. 4, der efter svenskekrigene var blevet forladt, en såkaldt ødegård.

I 1688 blev der gennemført en landsdækkende opmåling og vurdering af de dyrkede områder. Denne matrikel giver en detaljeret beskrivelse af hver landsbys marker og vange.

For hver landsby blev de enkelte gårdes størrelse og fæstere beskrevet.

Matriklen fra 1688 viser, at Avderød by i 1688 bestod af 5 gårde, som hørte under enkedronningen.

Gårdene blev beboet af bønderne:

1: Poul Jensen

2: Jens Hansen

3: Christoffer Andersen

4: Ødegård

5: Poul Bendtsen, som også havde gård nr. 4 i brug.

Der var også et landgildehus, som blev beboet af Niels Jensen, som træhuse (holzhuse), som blev beboet af:

1: Olle Olsen

2: Hans Christensen

3: Jens Poulsen

Ved jorddelingen i 1722 blev de 5 gårde gjort lige store: 6tdr., 5 skp. 3 fdk., 1 2/5 alb. hartkorn.

I 1723 blev der bygget en rytterskole på Avderødvej 19. I dag ligger Fredensborg Lokalhistoriske Museum i ejendommen.

Der blev bygget 240 rytterskoler i løbet af 5 år i Danmark på kongens ejendomme. Skolerne skulle bl.a. højne lærdommen på landet, hvor kongens ryttersoldater var indkvareret.

Det var lidt usædvanligt, at skolen blev placeret i Avderød, idet man normalt lagde rytterskolerne i kirkebyerne, da præsten skulle føre tilsyn med skolen.

Måske skyldes placeringen, at soldaterne havde større tilknytning til Avderød.

I 1766 blev der lavet en beskrivelse af, hvad de forskellige dele på de enkelte marklodder i Avderød blev kaldt. Disse navne er at finde i det såkaldte Concept Carte over Avderød By.

I Avderød fandtes nedenstående stednavne fordelt mellem de enkelte bønders jordlodder:

1. Skolejorden, 8 tdr. 

2. Jens Jørgensens lod 118 tdr. red. 67 tdr.

3. Hans Hansens lod 102 tdr. red. 65 tdr.

4. Niels Hansens lod foruden dammen 114 tdr. red. 68 tdr. + 17 8/14 

5. Niels Hemmingsens lod 61 tdr. red. 39 tdr.

6. Christian Olsens lod 97 tdr. red. 68 tdr. – 9 tdr. Til Hans Hansen

7. Peder Andersens lod 69 tdr. Red. 35 tdr. 

8. Anders Jensens lod

 

Karlebo Vang: nr. 4 og nr. 5

Kuuse Vang: nr. 3 og nr. 7

Gunderød Vang: nr. 1, 2, 6 og 8 

 

Lod nr. 1

Små Sneilehul

Briminer Bakke

 

Lod nr. 2

Gierd agre

Peers stykkerne

Karets bank

Karlsdam

Øllerøes agre

Harels Bakken

Byens Sættedam

Rulleholt Agre

Store Sneilehul

Fredtofte Agre

Vihovs Agre

Hellebak Agre

Egholm Agre

 

Lod nr. 3

Heslerød Åsen

Veie Agre

Demning Agre

Dam agre

Buding agre

Toese agre

Heyed agre

Dam Hump

C… gierd agre

Brun Bak agre

Lammebak agre

Hesterød agre

Bokke agre

Koll agre

Bye agre

Matros agre

Hæll agre

Dam Holm

Peers agre

Store Skomager Bakken

 

Lod nr. 4

Hjorte Søle agre

Heste Bakken

Store og små fogdedam

Ræve grav

Præste agre

Bierre Engs agre

Clauses Dam

Kierkebjerg Humper

Store Kirkebjerg agre

Havre Aasen

Sædevands agre

Tofte agre

Lange Drav agre

Kilde agre

Store Plov skenner

Små Plov skenner

Gaase Holmen

Tegl Brender agre

 

Lod nr. 5

Dysse Agre

Moshelt agre

Store Dysse agre

Degne Holmen

Store Tiere dam

Små tiere dam

Hammer agre

 

Lod nr. 6

Leer agre

Tornebak agre

Studehul agre

Tiere Dams agre

Krog Agre

Elmels agre

Små Drav agre

Drav agre

Drav humper

Stevnelt mose

 

Lod nr. 7

Delejord agre

Bentes Holm

Bryde Hjørne

Baune Agre

Strand Vasker

Tørre Mose agre

Miile Pæls agre – 1)

Store Skomager

Tofterud agre

 

Lod nr. 8

Øllerød Hump

Greve Bakken

Frands Hump

Tranels Mose

Tranels agre

Fredensborg Kongevej blev anlagt gennem Avderød bys jorder i årene omkring 1770. Det betyder, at ca. 10 % af byens jord nu ligger på østsiden af vejen. Den nye vej medførte samtidig omlægning af de gamle veje.  

Fredensborg Kongevej er en del af Den 24.maj 1764 underskrev kongen en resolution om anlæggelse af en ny kongevej mellem Hirschholm og Fredensborg. Den var en del af et vejprojekt med udgangspunkt fra København, Vibenhus og endepunkt i byerne Hillerød, Fredensborg og Helsingør.

Allerede den 12. april 1764 ankom franske vejingeniører med ingeniør Marmillod i spidsen. Han stod for planlægningen og gennemførelsen. Vejen blev anlagt som en snorlige vej og var meget bred med grøfter og underføringer i huggede sten til å-løb. Vejen var forbeholdt kongen og hans følge. Alle andre måtte nøjes med de dårligere lokale veje.

Von Levetzow meddelte ved brev af 9. maj 1774 til amtsforvalter Holm, at der i stedet for de forfaldne træbroer ved Avderød og ved Skelbækken skulle opføres to nye murede stenbroer, hvis omkostning pr. bro ikke måtte overstige 46 rd. De nævnte forfaldne træbroer fandtes på Niels Hemmingsens mark, matr.nr. 5 ved vejen mellem Avderød og Karlebo. I Hørsholm Amtsstues kopibog 1790-1794 ansøgte byen om betaling fra den kongelige kasse. 

I 1775 blev Kongevejen fra København til Fredensborg færdig. Der var dog mange klager over vejens beskaffenhed, især mellem Hesselrød og Fredensborg. 

 

Indtil 1700-tallet blev landbrugsjorden i Danmark drevet i store landsbyfællesskaber.

Det viste sig ikke at være særlig hensigtmæssigt, når man ønskede en større produktion af korn og animalske produkter. Mange steder gik man derfor over til det såkaldte kobbelbrug.

I kobbelbrug inddeles jorden i kobler, der dyrkes eller ligger brak i en bestemt rækkefølge. 

Landsbykobbelbruget blev indført i 20 % af Danmark og var en vigtig overgang til den egentlige udskiftning.

Udskiftningen skete for at sikre en endnu mere effektiv udnyttelse af landbrugsjorden.

 

De første egentlige udskiftninger fandt sted på Bernstorff gods ved København i årene 1765-67. I den kongelige forordning af 23.4.1781 blev det bestemt, at hvis blot en lodsejer begærede sin jord udskiftet, skulle der samtidig lægges en plan for hele landsbyens udskiftning. 

Den mest almindelige udskiftningsmodel var, ”den indre stjerne”, hvor gårdene blev liggende i landsbyen med direkte adgang til deres jord, der blev samlet og udenfor stjernen en samling af blokke, hvori gårdene flyttede ud med en central placering i deres nye jord. 

 

Ved udskiftningen i 1789 deltes byen i 4 gårde som hver havde hartkorn af 6 tdr. 5skpr. 2 1/5 alb.  samt 2 halve gårde med hver 3 tdr. 2 skpr. 2 fdk. 1 1/10 alb. Hartkorn.

Der var kun en halv gård, som blev flyttet ud fra byen, således at Avderød bestod af 4 gårde, 2 parcelsteder, herunder skolelodden, 12 huse med matrikuleret grund samt 2 huse uden matrikuleret grund. 

 

Det skete på nedenstående måde:

Den 13. juni 1789 meddelte det kongelige rentekammer, at opmåling af Avderøds bys jorder var færdig. Det betød, at matriklerne blev afgrænset med skellinjer, så de enkelte jorders tilliggender kan aftales med gårdejerne. 

I udskiftningsdokumentet fra 1789 er det omtalt, at der skulle udtages et areal til vejen til Vejenbrød. Der nævnes et vejstykke mellem byen og Københavnsvejen. I den forbindelse skulle der lægges omtrent 80 favne stenbro. Kommissionen besluttede, at der skulle ydes tilskud fra Hans Majestæts kasse. I Hørsholms Amtsstues kopibog 1790-1794 ansøgte byen om betaling for de 80 favne brolægning på Avderød Bys sædvanlige Københavns vej. 

Den 3. november 1789 blev der holdt Landvæsens møde om udskiftningen i Avderød by, Karlebo sogn. Tilstede var Geheimeråd og amtmand Lewetzow, amtets landvæsenskommissær og amtsforvalter Holm, skovridder Møller samt løjtnant og landmåler Kalnem, som var beordret til byens udskiftning. Desuden deltog byens gårdbeboere:

1. Niels Hansen

2. Niels Hemmingsen

3. Peder Andreasen

4. Hans Hansen

5. Jens Jørgensen

6. Christian Olsen

 

På mødet blev det besluttet, at alle gårdbeboere undtaget Peder Andreassen fik en jordlod. Peder Andreasen ville flytte sin gård ud på den nordre del af Hesselrød vangen, som blev afskåret af landevejen fra byens øvrige jorder, samt at Klauses Dam i Niels Hansens lod, som bruges til fiskeri, fortsat skulle være til fælles nytte.

Niels Hemmingsens lod fik tillagt 6 tr. Land, da hans lod var så ringe, at han ellers ikke ville kunne leve af lodden. Udskiftningsforretningen blev udsat med henblik på justering af markskellene.

Den 6. oktober 1790 blev landvæsenskommissionen igen samlet i Avderød by på Hirschholm amt, hvor de aftalte justeringer nu var gennemført, således at planen for udskiftningen var klar. Landinspektøren fremlagde planen for byens udskiftning med tilhørende beskrivelser. Skoleholderen S. Dauv fremlagde skriftligt nogle krav til afvanding af nogle arealer. Med nogle ændringer blev udskiftningsdokumentet underskrevet samme dag af øvrighed og bønder. 

Avderød før udskiftningen:

 

Avderød efter udskiftningen:

I 1840 gennemførtes den matrikulering, der stadig er i brug i dag.

Ved matrikuleringen i 1840 fik ejendommene følgende matrikelnumre:

Matr.nr. 1: Rytterskolen i Avderød

Matr.nr. 2: Egemosegård, tidligere gård nr. 5

Matr.nr. 3: Avderødgård, tidligere gård nr. 1, også kaldet Brydegård

Matr.nr. 4: Dyssegård, tidligere gård nr. 4

Matr.nr. 5: Lindegård, tidligere gård nr. 2

Matr.nr. 6: Vintappergården, tidligere gård matr.nr. 6

Matr.nr. 7: Lysthøjgård, tidligere gård nr. 3

Ejendommene var placeret jfr. Kort 1:

 

Normalt lå gårdene i landsbyerne i nummerfølge, f.eks. langs den ene side af bygaden og tilbage langs den modsatte side.

Som det ses på kortet, følger Avderød by ikke denne nummerrækkefølge.

Lokalhistorikerne Mogens Wellendorff fandt, at forklaringen kunne være, at i slutningen af 1700-tallet blev gård nr. 1 og 2 flyttet. Det var almindeligt, at stuelængen vendte bort fra vejen, da man kørte igennem porten i den staldlænge, som vendte mod vejen. Overfor porten lå stuehuset med have bagved. Stuelængerne lå mod syd i gårdene 1, 2 og 6, mod øst i nr. 3 og mod nord i nr. 4 og 5. Anbringelse af nr. 3 stuelænge mod øst skal ses i, at gårdene 3 og 4 næsten har været sammenbyggede og nr. 1 ligger ukarakteristisk lang fra bygaden, hvilket også kan ses på kort nr. 1.

Hans forslag til hvordan gårdene sandsynligvis var placeres i 1760 er vist på kort nr. 2:

 

Avderød Landsbys udvikling i de seneste 200 årer beskrevet i store træk ovenfor. 

Hvis man tæller lodsejere på et kort over landsbyen fra 1807, var der 25.

En tilsvarende optælling fra adressebogen fra 1980 viser, at der da var 100 husstande. Dette er en betydelig udvikling.

Det areal, der tilhørte Avderød Landsby i 1878 udgjorde 600 tdr. land eller i nutidssprog ca. 330 ha. 

Karlebo Kommunes Byråd vedtog den 22. januar 1986 en lokalplan for Avderød by.

Formålet med lokalplanen var at skabe rammer for nyt byggeri og nye anlæg, at forebygge en uheldig udvikling og at bevare værdifulde træk og åbne mulighed for forbedringer: 

 

Kig forbi igen - vi arbejder stadig på at lægge ejendommene online.

Er du nysgerrig efter at se hvordan Avderød har set ud tidligere?

Så kan du finde fotos fra landsbyen på arkiv.dk

På arkivet findes også mange fotos, der endnu ikke er lagt på arkiv.dk. Kontakt os, hvis du ikke fandt det, du søgte.

Hørsholms historie af C. Christensen

Olischer.dk

Arkivalieonline.dk (kirkebøger, folketællinger, tingbøger)

Dansk Demografisk database

Tinglysning.dk

Nivå Teglværk og Samfund 1701-1860 af J. C. Bertelsen 2012.

Karlebo Kommunes lokalhistorisk arkiv om middelalderen i Karlebo: Landsbynavne

En kort fortalt historisk oversig, Karlebo Kommune 1985 af Mogens Wellendorf

Frederiksborg amts stednavne, 1929

Henning Dehn-Nielsen: Danmarks Konger og Regenter fra Hugleik til Margrethe 2. 

På Herrens mark, stavnsbundet eller fri udgivet af Nationalmusset i 1988

Fredensborgvejen- Torben Topsøe-Jensen, Museumsforeningen for Hørsholm og Omegn, 1975

Gamle Danske Milepæle, Ejvind Draiby, Skov og Naturstyrelsen 1990.

Kong Frederik den Fjerdes skole (Rytterskolerne) af Thøger Jensen, Århus 1921.

Rytterskoletavlerne, en undersøgelse i 250 året. Universitets Forlaget Århus 1971

Danmarks Teglværker, Fredensborg og Hørsholm kommuner, J. G. Berthelsen. 2014

Kulturhistorisk inddeling af landskabet Miljø- og Energiministeriet & Skov- og Naturstyrelsen 1997. 

 

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.

Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.