Ejendomme og deres ejere i Grønholt

Grønholt by er oprindelig en rydning i skoven i sognet Grønholt. 

I 1170 nævnes sognet i nogle breve, som formentlig er skrevet på voldstedet i Gammel Grønholt Vang. Sidst i 1100-tallet bliver Grønholt Kirke opført. I 1567 ændrede sognet status og blev anneks til Asminderød Sogn og den daværende præstegård blev til en almindelig gård. 

Gennem linkene nedenfor, kan du undersøge Grønholts historie.

 

Allerede nogle år før den egentlige udskiftning af Grønholt, flyttede to gårde ud fra landsbyen og to andre blev nedlagt.

Den gamle præstegård (gård nr. 10) blev nedlagt omkring 1751 og bygningerne blev først nedtaget 11.6.1768. Sidste fæster var gårdmand Niels Christensen, som var født ca. 1710 og død 19.1.1780 i Grønholt. Han var gift med Svendborg Aagesdatter, som var født ca. 1713 og død 2.4.1783.

I 1777 blev gård nr. 4 nedtaget. Sidste ejer var Peder Nielsen.

De to gårde, som flyttede ud, lå begge op til skoven. Den ene var Hegnsholt og den anden Langelandsgården

I 1784 kom der gang i landboreformerne. Det år begyndte man opmålingerne, men først den 19.10.1787 blev det endelige møde om Grønholts udskiftning afviklet. 

På det tidspunkt var der seks gårde tilbage i byen. 
Fogeden Jens Hansen, der fæstede Fuglehavegård, fik som embedsmand lov til at blive liggende. Hans lod hed Byens Agre.

Hans nabo på Vandsbækgård (nu Skovmosegård) , Jacob Mortensen, måtte udflytte, og Jens Hansen fik da hans husplads og indlod formedelst 35 rigsdaler til ham for frugttræer i haven.

Jacob Mortensen måtte flytte, fordi hans gård var så ringe, at den sagtens kunne nedrives. 

Derimod var Kollerisgården af god beskaffenhed, og ejeren Søren Larsen gammel, så den fik lov at blive liggende på sin gode plads. Han fik dertil indlodden kaldet ”Molsteds Lodden”. 

Tilbage var tre gårde og om de, blev der foretaget lodtrækning om hvilken gård, der skulle blive liggende i landsbyen. 

Mogens Nielsen på Bakkegården, som dengang hed Orendrupgården, vandt lodtrækningen. Han fik også en indlod, kaldet ”Lange Toften”.

De tre, der skulle udflytte, trak igen lod om beliggenheden, hvorved Søren Olsen på Vennekildegården fik udlodden kaldet Skovhuslodden.  

Jacob Mortensen på Vandsbækgården fik udlodden Møllerhøjlodden. 
Niels Jensen på Lollandsgården fik tildelt Stenhøjlodden. 

Skolen fik lodden øst for kirken og tæt ved byen, og dermed var skoleholderen fornøjet.

Niels Stenfeldt har i bogen Asminderød og Grønholt sogn i gamle dage fra 1925 beskrevet Asminderød og Grønholt Sogn.

Af bogen fremgår det, at sognepræsten Christian Jensen indberettede nedenstående om indbyggerne i Grønholt i 1743, efter han havde været i sognet i mindre end et år.

1. At Indvaanerne særdeles i Grønholt by, især have Sjællands Farens phlegmatiske og efterladne Væsen paa sig frem for de andre, ligesom og de samme By af mange Kaldes den uselste og fattigste i Sjælland. Og omendskiønt de have en god Mark, saa faae de dog ganske elendig Sæd deraf, som vel til deels kommer deraf, at Dyrene der især, lige som og paa andre Stæder heromkring, giøre en utrolig Skade, men da andre Byer med dem tillige have samme ynkelige Skiæbne tilfælles, saa kommer det ogsaa deraf, at Jorden ikke tilbørlig dyrkes, deels af negligence (ligegyldighed), deels fordi de mere legge sig efter Tørreskiær og Kulsviening end Agerdyrkning.

2. At bemeldte Byens indvaanere i de forrige Tider (dog nu ikke mere) har havt et ont Rygte, som ei er ubekekient, nemmelig, at de var et røversk Folk, som i Buskene ved Vejen om Nattetide laae i luur, overfaldt og imellem vel dræbte de vejfarende. Mand finder paa Vejen fra Grønholt til Frederickborg en Deel Steenhobe, paa hvilke Stæder Folk skal være ihjielslagne. Herhos maa jeg erindre om et Stæd i Grønholt Overdrift, som kaldes Brudemøde, hvor mand finder hen ved en 14 slige Stenhobe, og lige saa mange Folk skal være ihielslagen ved den leilighed (som det fortælles), at paa samme Stæd 2 Brudeskarer skal være kommet hverandre i møde, og da ingen af begge viede af Vejen, skulde have holdt Justitz med Vegn Kieppene og paa den Maade dræbt hverandre”.

De andre ting, som sognepræsten nævnte om Asminderød sogn var, ”at Indvaanerne i Sjælland, i Alminderlighed at forstaae, endog paa legemet have i visse Maader en anden Statur end som de i andre proviencier, da de ordinair ere lavere og efter proportion tykkere, saa og til deels have en særdeles Physiognomie, saa bemerker mand (som uden min Erindring vel noksom er bekiendt), hos den gemene Almue i Siælland ikke mindre en kiendelig forskeiel i Gemytterne. Mand finder derfore ikke nær saa activ og munter et Væsen af Naturen hos Almuen her i Landet som i Jylland og Holstein, men at Gemytterne overhovedet ere mere sclaviske og niederträchtige, som det iblant de tydske kaldes, i deres udvortes væsen mere negligeret og seendrægtig, og de tillige deres Gierning ikke saa trofast. Og omendskiønt dette vel i visse Maader har sin Grund i deres Natur, saa contribuere [bidrager] dog uden Tvivl andre udvortes omstændigheder meget dertil, saa som Sædvanen og Optugtelsen af Ungdom samt dens Tractament, saa vel den ringe og vandagtige Kost som øvrige, paa sine Stæder. Sclaviste Medfart af dens Overmænd. Og heraf er da tillige klart, hvorledes dens inclination kand være: nemlig, da det phlegmatiske Temperament iblant Siællands Indvaanere synes at prædominere [være fremhærskende] saa seer mand, at de mere inclinere til en magelig Rolighed end et resolveret, hurtig væsen, i sær naar der er megen Møje og besværing hoes. Altsaa synes de næppe at være tilbøjelige til Kriig eller Oprør, når de maae sidde og ligge i Fred. Heerhos maa dog tilstaaes, at Indvaanerne her i Amtet og Sognene sees at være mere raffinerede [forfinede], eftertænksomme, villige og hurtige, end jeg af min ringe Forfarenhed tilforn paa andre Stæder har observeret. Hvorudaf mand seer, at det seendrægtige og efterladende Væsen ei er dem aldeles naturlig, at de jo ved en raisonable og forstandig Medfart i mange Maader kand forandres." 

Niels Stenfeldt  bemærker endvidere, at der i Grønholt Menighed i 1743 var  omtrent 250 indbyggere og 3 til 4 gange så mange, såfremt børnene blev regnet med.

Det var en hård dom, som han fældede over beboerne i Grønholt sogn og Asminderød sogn. Det kunne måske hænge sammen med at kvaliteten af jorden ikke var nær så god som i f.eks. Lønholt By. Det kunne forklare, at der er stor udskiftning af ejerne af de enkelte ejendomme i Grønholt ejerlav. Bønderne har simpelthen haft svært ved at få føden til at slå til og er derfor flyttet, når chancen bød sig.

Følg linkene til de forskellige veje og fordyb dig i de enkelte ejendommes historie:

Grønholtvangen

Grønholtvej

Jagtvej

Kulsviervej

Mosegårdsvej

Præstemosevej

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookes til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.

Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.