Karlebo Bys historie

 

Af Fredensborg Kommunes kortlægning af kulturmiljøer i 2014 fremgår det, at Karlebo By er blandt de ældste landsbyer i kommunen. Den kan stamme helt tilbage fra vikingetiden eller jernalderen.

Første gang byen omtales på skrift er i 1231. Her kaldes den "Karlebothæ". Forledet er altså "karl" mens efterleddet er "bod". Bod skal nok forstås som "fæbod", der var en mindre midlertidig bygning hvor kreaturerne græssede om sommeren.

Læs videre her om Karlebo Bys historie

 

Som mange andre danske landsbyer får Karlebo By sin nuværende placering i løbet af 1000-tallet.

I 1130 bliver der opført en stenkirke, som stadig udgør grundstammen i den nuværende Karlebo Kirke.

Karlebo By bliver derved sognets hovedby og byen er da også den største i sognet. I 1500-tallet ligger her 13 gårde foruden præstegården, tre landgildehuse og den såkaldte degnestavn. Degnestavnen var jord og bolig for degneembedet.

Landgildehusene har ingen jord, men må bruge Grønholt Skov til græsning. Faktisk har hele byen overdrev i Grønholt Skov.

Derudover har byen tre vange: Vestervang, Nørrevang og Østrevang. Hver vang er delt op i op til 31 åse, der igen er opdelt i op til 44 agre.

I 1582 nævnes bønderne Peder Mortensen, Mogens Thostensen, Anders Jørgensen, Niels Christensen, Mads Jørgensen, Morten Lauridsen, Mads Jørgensen, Hans Mortensen, Hans Nielsen, Morten Pedersen, Peder Andersen, Nelaus Andersen, unge Peder Andersen og Hemming Olsen samt to husmænd Jens Pedersen og Knud Smed.

 

I sin artikel om Karlebo Kirke og kalkmalerier skriver lokalhistoriker Mogens Wellendorf følgende:

 

Karlebo Kirke

Den ældste del af kirken skønnes at stamme fra omkring år 1100. Ca. 1175 -1275 blev kirken udvidet til den tredobbelte størrelse.

 

Kalkmalerier
I 1894 afdækkedes de første kalkmalerier fra 1597, men ændret gennem tiderne. DE ældste kalkmalerier er udført omkring 1280 i korvælvets østkappe. Korets vælvinger er ca. 100 år ældre end de øvrige. Maleriet er en Majestas-fremstilling, dvs. det forestiller Jesus siddende i en regnbue omgivet af en oval såkaldt Mandorla. Ved fremkaldelsen, blev maleriet svært beskadiget, da pudset faldt ud i billedets centrale del. Omkring billedet er fundet to evangelietegn.

I centralhvælvet og i hvælvet mellem dette og koret er tidligere afdækket 7 ret primitive billeder fra 1400-tallet, som forestiller scener af Kristi liv. De blev betegnet som uden kunstnerisk værdi og igen overmalet. Der er i Danske Kirke gengivet nogle akvareller af disse billeder.

De yngste billeder findes på nordvæggen og et i den gamle romanske kirkes oprindelige vinduer, der sad i kirkens oprindelige kor. De ses nu over døbefonten.

 

Prædikestolen
Prædikestolen i Karlebo Kirke er opsat i 1584. Ved afdækning i 1967 af stolens underbaldakin viste det sig, at der under malingen var to bomærker med initialer samt i midten et skjold med NP (Niels Pedersen, sognepræst) og derunder et cital fra Romerbrevet: SI DEvs pro Nobis quis contra nos (hvis gud er med os, hvem kan da være imod os.

Blandt kirkens øvrige inventar kan nævnes en sølvflaske skænket til kirken af den daværende sognepræst Peder Top.

Af kommunens regnskab for året 1814 fremgår det, at der til delvis dækning af udgifterne ved indretning af en skole i Vejenbrød, er indgået 83 rigsdaler ved salg efter kongelig bevilling af blytag på Karlebo Kirke.

 

Liste over præster i Karlebo Sogn

Liste over degn i Karlebo Sogn

 

 

Karlebo Kro lå oprindeligt på det, der i dag hedder Karlebovej 20.

Den første kro er fra 1521 og bliver opført efter Christian IIs forlangende om at der skal findes et herberg for hver anden eller tredje mil ved de store landeveje.

Karlebovej er på det tidspunkt en del af en vigtig forbindelsesåre mellem Roskilde og Helsingør.

Da landevejen mister sin betydning, bliver kroen i stedet samlingspunkt for byen.

Det er gennem tiden mange klager over Karlebo Kro. Mange mener, at dens udskænkning af alkohol og tobaksrygningen leder landbefolkningen i fordærv.

I en artikel fra Frederiksborg Amts HIstoriske Samfund i 1938 beskrives det, at en karl nemt bruger det meste af sin løn på tobak og brændevin.

Et andet problem er de mange slagsmål, der finder sted blandt byens fulde folk. En historie fortæller, at præsten Christen Bircherod bliver dræbt på kroen i 1659. I følge en anden udlægning bliver han dog dræbt i kirken.

I 1856 bliver det sidste krus øl skænket da Kro-Ane har glemt at forny sin bevilling til tiden.

Den nuværende kro på Karlebovej 10 bliver opført i 1924 og får Frederik Borgfjord som sin første bestyrer. Her indrettes biograf med månedlige forestillinger.

I en periode har Den Danske Bank også filial i bygningen.

Sognene i Hørsholm Amt har flere gange tjent som pengekasse for dronninger og enkedronninger. Dette gælder for Frederik IIIs dronning Sofie Amalie, Frederik IVs dronning Louise og Christian VIs dronning Sophie Magdalene.

Sophie Magdalene får i 1730 Hørsholm Gods. Hun har brug for penge til sit hof og er derfor utilfreds med, at hun ikke kan få noget udbytte af sit nye gods.

Derfor iværksætter hun en undersøgelse af, hvad årsagen til bøndernes armod er.

Amtsforvalteren afdækker i 1736, at årsagerne til bøndernes armod og det følgende mindre proveny ved godset kan være følgende:

  • Det helt urimeligt øgede hoveri
  • formindskelsen af græsning og høslet ved anlæg af vænger og kålhaver.
  • ødelæggelsen af vandet fra Donse Krudtværk
  • forøgelsen af afgifter til staten
  • ødelæggelsen af tørvemoserne
  • udelukkelse af adgang til skovene
  • jævnlig misvækst og sygdom blandt folk og fæ
  • den onde og fordærvelige vande med druk og rygning
  • de mange kroer på landet

I 1782 finder udskiftningen af indmarken sted.

Overdrevet er fortsat fælleseje ind til 1795. Her bliver det købt fra bybønderne efter kongelig resolution af 6.12.1795

Ved seneste udskiftning deles jorden i syv helgårde og fem halvgårde foruden præstegård, degnestavn og en halvgård, der er opkøbt af skovvæsenet. Hertil skal lægges et større antalt huse.

Efter udskiftningen er der derfor 14 gårde i Karlebo By med over 1tdr. hartkorn, seks husmandslodder og 26 huse.

De 14 gårde er

Gård nr. Areal i tdr. Tdr. hartkorn Skp. hartkorn Ejer ved udskiftningen Gårdens navn
Gårde i Karlebo i 1795
1 73 7 6 Præstegården udstykket
2 58 6 4 Niels Jensen Stejlebjerggård
3 30 3 2 Hans Pedersen Vejgård
4 43 5 0 Ole Andersen Stenagergård
5 48 5 3 Jørgen Sørensen Kirkebakkegård
6 84 7 5 kammerråd Gjersing Prøvelyst
7 64 4 0 Mathias Pedersen Kålhavegård
8 81 5 1 Anders Andersen Hammershøj
9 36 2 6 Poul Bentzen Skovgården
10 42 2 7 Hans Jørgensen Lillegård Egemosegård
11 34 2 4 Hans Andersen Gadelandsgård
12 72 5 5 Jens Nielsen Avlholmgård
13 36 2 1 Peder Pedersen Dalgården
14 48 3 4 Kiersgaard Møllegården

 

Byen ligger ikke helt centreret i ejerlavet og ved udskiftningen i 1782 bliver jordene fordelt i en kombination af stjerneudstykning samt en række matrikler som blokudskiftning i den nordlige og østlige del af ejerlavet.

 

Ved selve udskiftningen flytter kun en enkel gård ud fra landsbyen. Efterfølgende sker der dog en delvis udflytning. Her flytter en række gårde ud på de ydre matrikler, men andre gårde bliver liggende i landsbyen.

Matrikelkortet fra 1811 giver et fint billede af situationen:

 

Frem til 1965 omfatter Karlebo ejerlav også Karlebo Overdrev.

Overdrevet bliver i 1795 udstykket til 76 husmandslodder, da ingen af bønderne var villige til at flytte derud. Hermed opstår en enestående husmandsbebyggelse.

I 1965 overgår overdrevet til Hillerød Kommune.

I slutningen af 1800-tallet er der i Karlebo By 7 større gårde og 5 mindre. Derudover ligger her 9 parcelsteder, 30 huse på egen matrikel og 15 huse på umatrikuleret grund. Der ligger også fortsat en præstegård, skole og kro.

I 2017 har landsbyen 214 indbyggere, en kirke, præstegård, centrakskole samt kro og forsamlingshus.

  • Hørsholms historie af C. Christensen
  • https://da.wikipedia.org/wiki/Karlebo
  • Kirkebøger for kirkerne Karlebo, Grønholt, Asminderød, Birkerød,
  • Folketællinger
  • Demografisk database
  • Kulturmiljøer for Karlebo 2014
  • www.olischer.dk
  • Træk af Karlebo Kommunes historie af A. H. Brandt, udgivet i 1970.
  • Mogens Wellendorfs artikler om Karlebo
  • Danmarks Teglværker i Fredensborg og Hørsholm kommuner af Jørgen G. Berthelsen
     

Har du en god historie og oplysning om Karlebo By, som du synes, vi skal have med? Så hører vi meget gerne fra dig

Denne hjemmeside anvender cookies til at analysere og forbedre brugen og brugeroplevelsen. En cookie er en lille tekstfil, som bliver lagret på din computer.

Hvis du ikke ønsker, at der bliver lagt cookies på din computer, eller hvis du ønsker at slette cookies, der allerede ligger der, er fremgangsmåden lidt forskellig fra browser til browser. Du kan finde en vejledning til, hvordan du skal gøre på hjemmesiden: http://minecookies.org/

Læs også Fredensborg kommunes cookiepolitik

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionelle cookies Acceptér alle cookies