Sørups historie

Dyk ned i Sørups historie.

Hvis du har lyst til at bidrage med flere oplysninger eller gode historier fra Sørup, hører vi meget gerne fra dig.

Den nordlige del af Sørup bliver kaldt Lille Sørup og resten Sørup.

Sørup er nævnt i Esrom Brevbog 10.12.1162, hvor konge Valdemar den Store overdrog Stenholt til klostret. Et sted nævnes, at der som grænse mellem landsbyerne Stenholt og Sørup, trækker sig Lille Odderbæk.

Navnet var dengang Sedorph, men betegnes i samme brevbog også som Syøthortp i 1322. I lensregnskabet for 1582-82 nævnes Sørup.

Da Frederik den tredje i årene 1658-60 ledede sit berømte forsvar af København, havde han brug for penge til at sørge for byens fornødenheder. Han pantsatte derfor adskilligt af sit gods i Nordsjælland.

Sørup blev pantsat til Søffren Pedersen i København, købmand i Klædeboderne. Da krigen var overstået blev der i 1664 udfærdiget en matrikel over alt bøndergods (se nedenfor).

 

I forbindelse med pantsætningen af Sørup til Søffren Pedersen, blev der i 1664 udfærdiget en matrikel over Sørup.

Den så således ud:

I matriklen var der 6 gårde i byen:

• Nr. 1 fæstet af Niels Hansen 

• Nr. 2 fæstet af Peder Nielsen (en landgård)

• Nr. 3 fæstet af Svend Rasmussen 

• Nr. 4 fæstet af Peder Pedersen 

• Nr. 5 fæstet af Hans Madsen 

• Nr. 6 fæstet af Anders Skaaning

I 1686 så byen således ud:

Gårde:

1. Laurs Sivertsen

2. Peder Nielsen

3. Ole Nielsen – tilføjet Hans Madsen, senere Niels Nielsen

4. Peder Rasmussen

5. bruges af tvende gårde. 

 

Og følgende huse

1. Laurs Sivertsen haver et lident, står uden for hans gårds grund, beboet af en gal quinde. Hvis græsning til samme udi Grønholt Skov anslaas til 1 fjerding.

2. Nok et hus på Laurs Sivertsens grund, beboes af Mogens Nielsen, bødker.

3. Peder Rasmussen, et nybygget hus, græsning, Grønholt Skovfjerding.

 

Sørup 12.12.1696 er der følgende gårde

1. Laurs Sivertsen

2. Jens Pedersen

3. Niels Nielsen

4. Peder Rasmussen

 

Senere bliver nr. 4 og 3 sammenlagt, således at der bliver tre gårde af nogenlunde samme størrelse, som i 1796 modtog arvefæsteskøde på gårdene:

• Nr. 1 var Hegnstrupgård.

• Nr. 2 var Sønderholt 

• Nr. 3 var Søåsgård 

I folketællingen fra 1787 var der tre gårde i Sørup, otte blegemænd og nogle daglejere (husmænd). I Sørup har der frem til begyndelsen af 1900-tallet været mange blegerier og vaskerier. At vandet i Esrum sø har været godt til dette formål er uden tvivl, og forøget brug af linned har skaffet alle blegemænd en indtægt af deres mindre jordstykker, som andre ikke havde. Senere da den industrielle udvikling skaffede lærred, som ikke behøvede blegning, supplerede man indtægten ved at vaske for folk og begrebet landvaskeri afløste blegningen. 

Se gamle billeder fra Sørup

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.

Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.