Efterårsferie

I dag er efterårsferien en rigtig ferie, hvor nogle rejser ud og andre hygger hjemme med børnene, der har ferie fra skolen.

Men efterårsferien har ikke været ren afslapning. I gamle dage blev den kaldt kartoffel-ferien fordi børnene fik fri fra skole for at hjælpen forældrene med at få kartoffelhøsten i hus før nattefrosten satte ind.

På arkiverne har vi ingen billeder af kartoffelhøst, men vi har fundet tre fotos fra kornhøsten, fra tiden før mejetærskeren.

I en gammel sang synger vi "riv i marken let. Det er gammel ret. Fuglen og den fattige skal også være mæt". Mon de tre mænd, Peter, Hans og Johannes Petersen fra Hammershøj i Karlebo, tænker på den sang, mens de er stoppet op i deres arbejde for at blive fotograferet i 1941?


På forsidens andet billede hjælper sønnen på Uglegård i Vejenbrød sin far med at køre høet hjem fra marken i 1944.


Når høsten endelig var i hus efter lang tids hårdt arbejde og håb på at vejret holdt, blev der festet til den årlige høstfest. Man tog sit fineste tøj på, pyntede op med friske blomster og blade og festede med sine naboer. På forsidens tredje billede er vi på vej til høstfest på Asminderød Kro omkring 1935 i en udsmykket hestevogn.

Tirsdag den 25. september fik Jørgen G. Berthelsen overrakt årets Kulturpris ved en reception på Rådhuset.

Kulturprisen uddeles hvert år til en person, der i særlig grad har gjort en indsats for kulturlivet i Fredensborg Kommune og Jørgen G. Berthelsen fik prisen som en anerkendelse af det store arbejde han har gjort for at bevare Ringovnen i Nivå og for sit arbejde med at udbrede og formidle viden om kommunens teglværksindustri.

Billedet af Jørgen G. Berthelsen, formanden for Kulturudvalget Ulla Hardy-Hansen og borgmester Thomas Lykke er taget ved prisoverrækkelsen. Ringovnens silhuet danner baggrund.


 

Billedet af teglværksarbejderne Helge Sørensen, Holten Jensen og Christian Nielsen foran tørreladen på på Humlebæk Teglværk i 1936. Fotografen er ubekendt.


På teglværkerne arbejdede mange polske sæsonarbejdere. Der var derfor både en polsk skole og en polsk forening i Nivå.

På billedet ses polske arbejdere ved Søkasernen i 1924. Huset indeholdt arbejderboliger til arbejderne på Sølyst avlsgård og Teglværk. Fotografen er ubekendt.

November = Movember-skæg

November er de seneste år blevet brugt som talerør for de kræfttyper, det typisk rammer mænd, under navnet Movember.

Mænd opfordres til at lade skægget stå i denne måned for at gøre opmærksom på sagen, på samme vis som farven pink er fremherskende over alt i oktober, hvor der bliver sat fokus på brystkræft hos kvinder.

At have skæg er igen blevet moderne, men det har det også været tidligere. Derfor har Fredensborg Arkiverne i disse uger været i gemmerne for at finde fotos af beskæggede lokale mænd.


Fra midten af 1800-tallet begyndte man at associere skæg med maskulinitet og det blev højeste mode blandt mænd at have skæg - til tider ret kunstfærdige skæg.

Moden holdt ved op gennem århundredet, men i begyndelsen af det 20. århundrede begyndte tendensen at skifte. Ældre mænd blev dog stadig ofte set med skæg, som f.eks. sognefogeden Niels Peter Hansen fra Lindegården i Avderød.

Han er fotograferet i 1905 med to ordener. Medaljen til venstre viser at han er danebrogsmand, muligvis som tak for sin deltagelse i krigen i 1864. Medaljen til højre er en erindringsmedalje for samme krig.

Fotograf: Marius Christensen.


Fotoet er taget af gårdejer Peter Rasmussen i Brønsholm omkring år 1900 af fotograf Marius Christensen.

Omkring århundredeskiftet var det meget moderne at få taget både portrætter og familiegruppebilleder hos en professionel fotograf.


Indtil 1911 da den første kvinde blev valgt til sognerådet (i dag byrådet) i Asminderød-Grønholt Sognekommune, bestod rådet udelukkende af mænd. Bemærk i anledning af Movember de mange fine skæg på fotoet af sognerådet i år 1900.

Fotograf: Oskar Johansen.

En julehilsen

En julehilsen er en gammel tradition, der stammer fra England og kom til Danmark gennem Tyskland i 1870'erne.

Med disse tre julehilsener fra Fredensborg, skyder vi julemåneden i gang.


 

Teksten på julekort er ofte kort og enslydende, som f.eks. dette kort fra 1916, der er sendt til Snedker Christiansen på Elverdal på Nørredamsvej i Fredensborg.

 

Kortet er forsynet med årets julemærke, der i 1916 var en nyere tilføjelse til julekortet.

For præcis 112 år siden fik en postekspedient ideen til at samle penge ind til tuberkuloseramte gennem salg af et julemærke. Ideen blev en stor succes og siden det første mærke udkom i 1904 har adskillige danske kunstnere tegnet julemærket. Af kunstnere fra Fredensborg, der har haft æren af at tegne julemærket, kan nævnes Arne Ungermann og Des Asmussen, der havde fornøjelsen 2 gange.


Julekortets illustration indeholder ofte nogle faste elementer. Tit er der nisser og ofte snedækkede landskaber.

Dette kort er sendt i Julen 1944. Denne jul endte med at være den sidste jul under besættelsen og var samtidig et ophold i rækken af isvintre, der ellers karakteriserede besættelsestidens vintre.


Nisserne spiller en central rolle i motivet i dette julekort fra 1912.

Kortet er udgivet af boghandler W. Levy i Fredensborg.

Levy fik i en årrække fremstillet et lokalt julekort med et motiv fra Fredensborg By.

Du kan se flere af Levys julekort og mange andre her.

Sneklædt

"I sne står urt og busk i skjul,

det er så koldt derude,

dog synger der en lille fugl

på kvist ved frosne rude."

 

Vinteren har for alvor bidt sig fast i disse uger og på Fredensborg Arkiverne hygges der indenfor med at kigge på gamle fotos. Vi har udvalgt tre billeder af tidligere tiders vintervejr.


En spadserertur i det skønne sneklædte landskab, var også på mode for 100 år siden. Her har to ukendte kvinder taget opstilling på Brede Allé i slotshaven omkring 1905. Fotografen er ubekendt.


Under Besættelsen var vintrene særligt kolde og hele tre var deciderede isvintre. På Lyngebæksgaard udnyttede man kulden til at skøjte på isen. Billeder er fra 1942 og er taget af en ubekendt amatørfotograf.


I Brønsholm, der endnu var en lille landsby, hvor Kokkedal ligger i dag, stred familien Bek sig gennem sneen i begyndelsen af Besættelsestiden. Fotografen er ubekendt.

 

Kan du ikke få nok af sne og vinter? Se flere lokalhistoriske fotos af sne her

Ugens forside handler om den gang telefonen sad fast. Den gang man ikke kunne putte den i sin taske og være tilgængelig på telefonen ligegyldig hvor man var.


I 1893 blev der indrettet en topmoderne samtalestation på Jernbanegade 20 i Fredensborg. Her blev alle opkald forbundet fysisk.

Billedet her, hvor en gruppe arbejdere er stillet op, er fra 1896. Samtalestationen lå på adressen indtil 1908, hvorefter den flyttede til Jernbanegade 11.

Man kan se de store antenner, der skulle til for at fange signalet.

Fotograf: Ubekendt.


Inde på samtalestationen sad en række kvinder, hvis opgave det var at sikre, at opkaldene, blev korrekt viderestillet.

Når man ønskede at ringe til en, tog man telefonen og blev forbundet med telefoncentralen, hvor en omstillingsdame forbandt opkaldet med den ønskede modtager.

Når man havde talt sammen i 3 minutter, brød omstillingsdamen ind i samtalen, for at spørge, om man ønskede at tale yderligere. Telefonen var nemlig kun tænkt til kortere meddelelser - ikke timelange samtaler.

Hvis man var interesseret i ny sladder fra lokalområdet, var omstillingsdamerne den bedste kilde. De sad nemlig tit og lyttede med på samtalerne.

På billedet ses en omstillingsdame på Karlebo Telefoncentral omkring 1970. Karlebo Telefoncentral lå på hjørnet af Avderødvej og Karlebovej.

Fotografen er ubekendt.


Ude i samfundet blev telefonen gradvist mere og mere vigtig. Her er det Asminderød-Grønholt (senere Fredensborg-Humlebæk) Kommunes administration, der bruger telefonen til deres arbejde.

På billedet ses kommunesekretær Valdemar Seeger midt i en telefonsamtale. Kommunesekretæren var datidens kommunaldirektør. Kontordamen, Karen Hansen, gennemlæser papirer.

Fotografen er ubekendt.

 

Kan du slet ikke få nok af at kigge på gamle fotos? Så kan du se mange flere fra Fredensborg Kommune her

Vinterferie

Nu banker vinterferien på døren og selv vejret gør klar til at skolerne holder lukket i næste uge med et smukt snevejr.

På arkivet holder vi åbent i uge 7, så i stedet for at tage på skiferie, har vi fundet tre fotos fra den gang vinteren altid var hvid og børnene kunne boltre sig i sneen fra november til marts.


I 1930'erne boede Krause-børnene sammen med deres mor og stedfar generalkonsul Olsen på Lyngebæksgaard.

Om vinteren var der rig lejlighed til at more sig i sneen. Se bare disse to dejlige billeder. Billedet ovenover er fra 1937.

Billedet nedenfor forestiller de tre Krause-børn Helge, Ebbe og Else omkring 1930.

Fotografen er i begge tilfælde ukendt.


Også i den anden ende af kommunen, I Fredensborg, blev sneen brugt til leg. Se bare hvordan børnene morer sig hos familien Linde.

Billedet er taget af Christian Linde, der udover at være sagfører også var en ivrig amatørfotograf i begyndelsen af 1900-tallet.

 

Vil du se flere snevejrsbilleder?

Den 11. marts slog Fredensborg Lokalhistoriske Museum dørene op for årets særudstilling, der i år fortæller historien om kommunens brandvæsen.

På forsiden har vi derfor samlet tre fotos, der omhandler brandvæsenet.


 

På Gl. Strandvej i Nivå ligger en lille undseelig bygning lidt for sig selv. Før de moderne brandbilers tid, blev huset brugt til at opbevare landsbyens brandsprøjter, så de var nemme at få fat i i tilfælde af brand. Sprøjtehuset blev opført af familien Hage på Nivaagaard efter gårdens brand i 1879 og var ét af flere sprøjtehuse i hele kommunen.

Billedet er taget af Karin Larsen i 1979.


Den teknologiske udvikling overflødiggjorde med tiden de små sprøjtehuse, der blev erstattet af motoriserede sprøjtebiler. Her er brandvæsenet i Asminderød-Grønholt Kommune opstillet foran kommunens første motorisrede brandsprøjte, der hurtigt kunne rykke ud til brand i hele oplandet. Den motoriserede brandsprøjte erstattede den gamle hestetrukne brandsprøjte.

Billedet er taget i 1927 af en ubekendt fotograf.


Som brandvæsen er det vigtigt altid at være beredt til at rykke ud til en brand. Derfor laves der regelmæssigt brandøvelser.

Billedet er fra 1936, hvor der blev afholdt brandøvelse på Fredensborg Slot.

Fotografen er ubekendt.

Er du interesseret i flere fotos af brandvæsenet?

Velkommen til regentparret

Tirsdag den 4. april flytter regentparret som vanligt ind på Fredensborg Slot, hvor de vil residere sommeren over. De bydes velkommen af Fredensborgs borgere, der samlet går fra stationen til slottet i et fakkeltog.

Traditionen med at byde landets regentpar velkommen på den vis er ikke ny. Faktisk kan traditionen spores tilbage til 1861, hvor kongefamilien for første gang vendte tilbage til Fredensborg siden enkedronning Juliane Marie var død i 1796.

I 1861 sad Frederik VII på tronen, og da Frederiksborg Slot brændte, manglede han og grevinde Danner et sted at bo. Valget faldt på Fredensborg Slot. Og borgerne kvitterede behørigt for at byen, der havde lidt under kongehusets fravær, atter blev residensby. De opførte en æresport og gik i fakkeltog op til slottet for at byde kongen og grevinden velkomne.

Siden er mange royale begivenheder blevet fejret med fakkeltog. Prinsesse Dagmars vielse til storfyrst Alexander (senere zar Alexander III), Christian X og dronning Alexandrines sølvbryllup og prinsesse Benediktes bryllup til prins Richard i 1968 er bare et par eksempler på begivenheder, der er belvet fejret med fakkeltog. Enkelte prominente bysbørn er også blevet hyldet med et fakkeltog.

Traditionen blev dog først en fast årlig begivenhed i dronning Margrethes regeringstid.

På forsiden har vi samlet tre stemningsbilleder fra tidligere års fakkeltog.


Spejderne fører fakkeltoget mod slottet i 1974. Billedet er taget af Lokalavisen.


Fakkeltoget samlet foran Fredensborg Slot i 1990. Fotograf: Knud Rauff Nielsen.


Regentparret bydes velkomne i 1994. Fotograf: Knud Rauff Nielsen.

 

VIl du se flere stemningsfotos fra fakkeltog gennem tiden?

Nu banker påsken på døren og Fredensborg Arkiverne går ligesom så mange andre på påskeferie.

Vi har derfor samlet tre fotos fra vores store samling, der leder tankerne mod påskens traditioner. Hvis du selv har billeder af påskefejring eller påskens traditioner fra arkivets område, er vi meget interesseret i at låne dem. Du kan kontakte arkivet her.

Vi vender tilbage fra påskeferie mandag den 24. april, men kan i mellemtiden kontaktes via mail.


Gok, gok, gok

Mon hønsene på Lindegården på Avderødvej 43 lagde påskeæg i 1910? Karen Andersen gør i hvertfald sit for at passe dem godt.


Senere blev ægproduktionen sat i system og professionaliseret. Her har fotograf Knud Rauff Nielsen besøgt Langstrup Æg en Gros i forbindelse med at de flyttede produktionen til Bakkegårdsvej i Humlebæk i 1984.


Påsken forbindes også med de små søde påskelam.

Her får børnene mulighed for at klappe får i Humlebæk Centeret i 1991.

Fotograf: Knud Rauff Nielsen, 1991.

Fredag den 4. maj 1945 klokken 19.30 ventede den danske befolkning spændt ved radioen. Hitlers tyske rige og krig i Europa knagede og alle vidste, at det måtte være et spørgsmål om tid, før det kollapsede.

Klokken 19.30 lød de karakteristiske slag, der signalerede, at nyhedsudsendelsen fra London var i gang. Og få minutter senere annonceredes det: "I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig."

​Folk strømmede ud på gaderne, festede og brændte de forhadte mørklægningsgardiner.

På forsiden mindes vi i disse dage, da Danmark atter blev frit efter 5 års besættelse.

Hvis du er interesseret i flere fotos fra besættelsestiden i Fredensborg Kommune? Klik her

Arkivet har en række erindringer og andre arkivalier fra besættelsestiden. Du kan søge efter dem her


Børn i Fredensborg samledes og flagede med det danske og det engelske flag. I tiden efter besættelsen var især det engelske flag meget populært. Det var trods alt dem, der havde ledt kampen om at befri Danmark.


Folkene i modstandsbevægelsen stod frem efter befrielsen.

Under besættelsen havde det været forbundet med livsfare at blive anklaget for at være en del af modstandsbevægelsen og mange havde været nødt til at gå under jorden eller ligefrem flygte til Sverige. Nu samledes de med deres karakteristiske armbånd og blev hyldet af befolkningen.

Modstandsmændene var også med til at arrestere landsvigerne, der havde arbejdet for eller med tyskerne.

På billedet ses mændene fra Humlebæk gruppen.


Efter Tysklands sammenbrud og efterfølgende kapitulation var mange tyskere nødsagede til at flygte fra ødelæggelserne i landet efter de allieredes bombardementer. I Fredensborg blev de for en tid inlogeret på Jernbanehotellet.

Her ses de under en flytning fra ét inkvarteringssted til et andet.

Fotografen er ubekendt.

I anledning af 100 året for den russiske revolution, har arkivet søgt i gemmerne efter russiske spor i Fredensborg.

Zar Alexander III (1845 – 1894) var gift med den danske prinsesse Dagmar.
Hjemme i Rusland levede de under konstant beskyttelse fordi, der havde været flere attentatforsøg mod zarfamilien. Men når de kom til Fredensborg om sommeren for at besøg Dagmars familie, kunne de gå frit rundt i byen.

Fredensborg blev så yndet et fristed for dem, at zaren til et middagsselskab ytrede ønske om selv at eje en villa i denne skønne by. Og sådan skete det, at ”Svalereden”, som villaen på Kejserensvej 1 hed, den 10. oktober 1885 blev købt af den russiske zar.
Villaen forblev i zarfamiliens eje indtil Dagmars død i 1928. I dag kaldes den for Kejserens Villa.

Se flere fotos af Kejserens Villa

 

Hele skødet kan læses på Rigsarkivets hjemmeside. 

 

Den Russiske Revolution endte som bekendt med, at zarfamilien blev slået ihjel. Det lykkedes Dagmar at flygte med hjælp fra sin søster dronning Alexandra i England.
Hun levede resten af sine dage i Danmark på Hvidøre i Klampenborg.

 

 

Den 21. november stemte vi om hvem der skal sidde i byrådet de næste fire år. Det var en dag med meget spænding og mange rutiner og faste procedurer.

Vi har fundet tre fotos fra arkivets store samling. De fortæller hver især om en del af den faste drejebog for hvordan vi går til valg.

Tag et kig på arkivets internetudstilling, hvis du er nysgerrig på om vi altid har afholdt valg, som vi gør det i dag.


Indtil 1909 var det kun mændene forundt at stemme til kommunale valg. Her ses vælgerne til vælgermøde ved Fredensborg Slot forud for folketingsvalget i 1915.


Valglokalet i Humlebæk Hallen i 1980'erne.


Efter endt valghandling tælles stemmerne op.

Billedet er fra Lokalavisen men valgåret er ukendt.

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.

Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.